Afspilningshastighed:
Hvad er slimhindebetændelse/øjenbetændelse?
Slimhindebetændelse, også kaldet conjunctivitis, er en hyppig øjensygdom, der opstår i alle aldre. Dog er der mange tilfælde blandt små børn, da smitten i institutioner hurtigt kan tage fart.
Som navnet indikerer, er der tale om betændelse i slimhinden, som skyldes bakterier, virus eller allergi. Slimhinden dækker hele øjeæblets overflade og indersiden af øjenlågene.
Slimhindebetændelse betegnes også conjunctivitis.
Har jeg slimhindebetændelse?
Du er ikke i tvivl, hvis du har slimhindebetændelse, da øjensygdommen har typiske betændelsestegn: Irriterede, klistrede øjne, kløe, sekret og røde øjne.
Typiske symptomer: Hvad er tegn på slimhindebetændelse?
- Klistrende følelse i øjet
- Irritation i øjet
- Rødt øje
- Pus
- Tåreflåd
Hvordan behandles slimhindebetændelse?
Enten antiallergiske øjendråber eller antibiotiske øjendråber.
Kan jeg forebygge slimhindebetændelse?
God håndhygiejne er nummer et råd til forebyggelse, da smitten ofte overføres via hænderne. I familier kan hvert sit håndklæde afhjælpe smitte.
Læs mere om slimhindebetændelse (åbner i nyt vindue på øjenforeningen.dk)