Afspilningshastighed:
Med et synstab følger en række digitale rettigheder, du bør kende. Det drejer sig om krav til tilgængelighed for synshandicappede til MitID, Digital Post og andre offentlige hjemmesider og tjenester. Du kan også give digital fuldmagt til en pårørende. Vi har samlet information og en række værktøjer til dig.
Siden 2018 har det i Danmark været lovpligtigt at skabe digitale offentlige tjenester ud fra en europæisk lov om webtilgængelighed. Det handler kort fortalt om at sikre, at personer med nedsat funktionsevne får mulighed for at deltage på lige fod på hjemmesider og i apps. Det betyder, at vigtige digitale tjenester, som du skal bruge i din dagligdag, som for eksempel MitID og Digital Post, også skal kunne bruges med nedsat syn.
Hjælp til MitID
Når du skal logge på MitID, kan du få en kodeoplæser med stor skærm, der viser unikke engangskoder og ovenikøbet læser koden op. Kodelæseren er skabt til personer med nedsat syn.
MitID kodelæseren er cirka 13 x 7 centimeter, og batteriet holder i cirka 10 år.
Kodeoplæseren kan bestilles på MitID.dk, og du kan enten få den sendt med posten eller hente den i borgerservice.
Du kan bestille og få grundig vejledning om kodeoplæser på MitID.dk (åbner i nyt vindue)
Din digitale post
Du har pligt til at læse post fra det offentlige.
Du kan læse din digitale post
- fra det offentlige på borger.dk eller i app’en Digital Post
- både fra det offentlige og fra andre aktører, som for eksempel bank, forsikrings- eller pensionsselskab, på e-boks.dk eller Mit.dk
Hvis du vil have teksten på din digitale post læst op, bør du installere Adgang for alle – klik her for at komme til adgangforalle.dk (åbner i nyt vindue)
Digital fuldmagt
Du kan vælge at give en anden person læseadgang til din Digital Post. Det gør du ved at give en anden fuldmagt til at læse den for dig.
Det er stadig dit ansvar, at posten bliver åbnet og læst.
Du kan tildele andre læseadgang og kan finde en masse info om læseadgang på borger.dk:
Mere om læseadgange i Digital Post (åbner i nyt vindue på borger.dk