Lægens råd: Sådan bliver du bedre til at læse

Når vi bliver ældre, bliver synet forringet, og det går ud over evnen til at læse. Få lægens gode råd til at få et bedre læse-syn.

Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Som for alle aktiviteter gælder det også for læseevne og læselyst: Øvelse gør mester. Jo mere du læser, des større bliver din læsehastighed – og jo mere får du ud af det, du læser.

Det hænger blandt andet sammen med, at læsningen med alderen i stigende grad beror på lillehjernen. Læsningen kan ligesom andre færdigheder automatiseres, så jo mere øvet man er som læser, des mindre bliver man afledt under læsningen.

Krimier øger læsehastighed

Vi kender alle til, at læsningen kan forstyrres af uvedkommende tanker. Hvilket betyder, at vi for eksempel glemmer vigtige pointer i en roman eller en novelle. Er man vant til at læse, er man bedre til at holde sig på sporet og til at fastholde de vigtige pointer. Uanset om man læser en skønlitterær roman, en biografi, en krimi eller en artikel.

Henning Kirk

Henning Kirk er læge og aldringsforsker. Har skrevet flere bøger om aldring og hjerne og er en meget benyttet foredragsholder.

Hans nyeste bøger er “Godt nyt om gamle hjerner” (Gyldendal 2020) og “Musik & Alder” (Forlaget clemmerdu 2023).

Krimier har den fordel, at spændingen er en drivkraft. Krimi-læsere kan derved opnå en højere læsehastighed og en god læsetræning.

Gråhårede læsere har en forkærlighed for biografier. Kendte personers liv vækker vores nysgerrighed; tag bare Lise Nørgaard, Dirch Passer, Kim Larsen – eller Jens Otto Krag og Anker Jørgensen. Eller Dronningen.

Læs på papir

Flere og flere – især yngre personer – læser i dag bøger på skærmen, på tablet eller Kindle.

Men forskningen viser faktisk, at læseudbyttet er bedre, når man læser på papir. Der er noget særligt ved at kunne bladre i en rigtig bog, et tidsskrift eller en avis.

Sygdomme rammer synet

Selv om vi som gråhårede med mange års erfaring kan have udviklet en fortsat bedre læseevne, kan vi dog have nogle fysiske problemer, først og fremmest ved diverse øjensygdomme.

“Gammelmandssyn” er ikke en sygdom, men skyldes tiltagende stivhed i øjets linse med årene – og kan kompenseres med briller.

Værre er det, hvis man lider af egentlig øjensygdom, for eksempel er AMD (populært kaldet “alderspletter på nethinden”) et problem for cirka hver tiende 60+-årig. Ens syn bliver tåget eller forvrænget. I sådanne tilfælde kræves særlig god belysning.

Hvis symptomerne forværres, kan det være nødvendigt at låne bøger med større bogstaver (Magna Print), som bibliotekerne råder over.

Grå stær (uklarheder i øjenlinsen) nedsætter også læseevnen. Cirka 50.000 opereres om året herhjemme. Med indoperering af ny øjenlinse genvinder man oftest synet og læseevnen.