Vicky troede bare, hun skulle have nye briller, men hun havde nethindeløsning

Da skærmen på pc’en blev utydelig, tog Vicky Hoffgaard til optikeren for at få nye briller. En OCT-scanning viste, at nye briller ikke var løsningen. Vicky havde nethindeløsning.

Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Vicky Hoffgaard er grafiker og ser derfor dagligt på sin pc-skærm. Hun mærkede ikke nogen symptomer på nethindeløsning, bortset fra det utydelige skærmbillede. 

”Da jeg kom til Louis Nielsen i Ringsted, troede jeg bare, at jeg skulle have nye briller. Men OCT-scanningen viste, at noget var helt galt. Optikeren kunne se tydelige tegn på nethindeløsning,” fortæller Vicky Hoffgaard.  

Billederne fra OCT-scanningen blev straks sendt til øjenlægerne i Louis Nielsens øjenlægenetværk. De svarede hurtigt tilbage med en mistanke om nethindeløsning. Dagen efter kom Vicky til akut behandling på hospitalet. 

”Lægerne sagde, at det var godt, at jeg var kommet så hurtigt, fordi nethindeløsning skal behandles akut. Og jeg er lykkelig over, at jeg ikke risikerer at miste synet på grund af nethindeløsning.” 

Glaslegemet falder sammen 

Nethindeløsning er resultatet af en normal aldringsproces i øjet, der går galt.  

Glaslegemet er den gelé, der fylder det meste af øjet. Det ligger mellem linsen og nethinden og holder øjet rundt og stabilt. Med alderen bliver glaslegemet mere vandigt og falder sammen, lidt ligesom vi ser det med hviden i et nyt og gammelt hønseæg.  

”Men nogle gange trækker glaslegemet i nethinden, så der dannes et hul i nethinden. Nethinden er det tynde lag bagerst i øjet og består blandt andet af sanseceller, der opfanger lys og sender signaler til hjernen, så vi kan se. Når der opstår et hul i nethinden, kan der sive væske ind bag sansecellerne. Det kan føre til en nethindeløsning, hvor nethinden løsner sig fra sit underlag og mister adgang til næringsstoffer. Hvis det ikke bliver behandlet til tide, kan sansecellerne blive ødelagt permanent,” forklarer Asrin Rasul, som er overlæge og teamleder af Klinik for Akutte Øjensygdomme på Rigshospitalets øjenafdeling i Glostrup.  

Suger væsken ud og lapper med laser  

Overlægen fortæller videre, at nethindeløsning kræver akut operation.  

”Når jeg opererer, fjerner jeg først glaslegemet og suger væsker som ligger bag sansecellerne ud. Dernæst lapper jeg hullerne i nethinden med laser, og så sprøjter jeg et andet materiale ind i øjet, som skal sørge for at holde nethinden på plads, mens den heler.” 

”For det meste bruger jeg gas, som forsvinder af sig selv efter i løbet af 8 uger. I løbet af den tid skal nethinden hele op, så der ikke længere kan trænge væske ind til sansecellerne. Men jeg kan også bruge olie, hvis det ser ud til, at helingen vil tage længere tid. Ulempen er, at patienten skal have fjernet olien kirurgisk efter cirka 6-8 uger.” 

Synet genoprettes 

Hvis den gule plet ikke er påvirket af nethindeløsningen, og forløbet er uden komplikationer, er der gode chancer for, at synet vil blive genoprettet, når gassen eller olien er væk.  

I Danmark får omkring 600 personer konstateret nethindeløsning hvert år. Mænd har en lidt højere risiko end kvinder. Risikoen stiger også, hvis man har fået et slag på øjet, er stærkt nærsynet, eller er genetisk disponeret.  

Symptomerne på nethindeløsning 

Nethindeløsning gør ikke ondt. Du skal tjekkes med det samme, hvis du får: 

  • mange nye “flydere” i synsfeltet 
  • lysglimt
  • en mørk skygge eller “gardin”, der bevæger sig ind over synet 
  • sløret eller skævt syn 

OCT-scanning kan afsløre mistanke om nethindeløsning 

Bliver nethindeløsning ikke opdaget tidligt, kan sygdommen føre til permanent synstab og blindhed. 

”OCT giver os mulighed for at se mange flere detaljer og opdage tegn på øjensygdomme endnu tidligere end før. Det er af stor værdi, fordi visse øjensygdomme ikke nødvendigvis giver symptomer, men kan behandles, så synet bevares, hvis de opdages på et tidligt stadie. Det gælder blandt andet nethindeløsning,” fortæller Kristian Thestrup, som er medejer og chefoptiker hos Louis Nielsen i Ringsted. 

Billedet af Vicky er taget af fotograf Morten Degn 

Konkurrence gratis synstest og briller

Deltag i konkurrence om få tilsendt nyheder om synstab direkte i din indbakke. Præmien er en gratis synstest med sundhedstjek inklusive OCT og én komplet og valgfri brille inklusive glas hos Louis Nielsen

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Hvad er symptomerne på nethindeløsning?
Navn*
Ja tak*
Dette felt er skjult, når du får vist formularen