Brevkasse: Hvorfor kan jeg ikke få tilskud til briller med glidende overgang?

En læser undrer sig over, at kommunen ikke vil yde tilskud til nye glas med glidende overgang. Læs herunder svaret fra fagspecialist og optiker hos Louis Nielsen på, hvorfor det kan være sådan.

Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Spørgsmål:

Jeg bruger briller med glidende overgang, er meget glad for dem, fordi de kan bruges til ALT, læse, køre bil, daglig brug m.m.

Mine glas koster ca.7000 kr. bruger gerne “ genbrugsstel” altså mit eget hvis det ikke fejler noget.

Jeg undre mig over, at tilskud fra kommunen IKKE kan ydes på disse glas- Jeg er frivillig i en forening og bidrager med al det jeg kan, jeg er afhængig af mine briller hele dagen.

Kører bil, læser, underviser o.s.v.

Jeg har kun min almindelige folkepension, så det er en stor udskrivning med nye glas.

Jeg “trækker” derfor min beslutning om køb, længere end jeg bør. Er min kommunes beslutning om intet tilskud til “mine” glas ok.?

BH Jørgit

Svar:

Hej Jørgit

Tak for dit spørgsmål.

Briller med glidende overgang er en rigtig god all-around løsning, som de fleste er meget glade for, men også ofte en noget dyrere løsning.

Det er en individuel sag hvor meget, man kan få af støtte til sine briller.

Hvorvidt beslutningen om at kommunen ikke støtter op om at man sætter nye glas i eget stel, kan være svært gennemskuelig og reelt kun personerne, som har lavet reglerne, som kan svare dig på det.

Umiddelbart kan man tænke at det er ressourcespild ikke at genbruge stellet.

Mange optikere i dag har dog et eksternt sliberi hvorved der skal bruges flere ressourcer på at sætte nye glas i brugt stel (f.eks. (fragt, arbejdstimer til udpakning, afmontering mm).

Benyttelsen af det brugte medfører også en risiko for at skade stellet ved monteringen af glas. Ved køb af nyt stel og glas samlet har du et samlet produkt med samme garanti jf. købeloven og det er mere gennemsigtigt for kommunen, hvornår de kan/vil yde støtte til et par nye briller.

Håber det kan forklare lidt af, hvorfor reglen er sådan.

Venlig hilsen

Gitte Brink Kristensen

Fagspecialist hos Louis Nielsen