Brevkasse: Kan man få renset sine hornhinder?
Hos en læser gør hornhinderne vrøvl, og øjenskyl hjælper ikke, så hvad kan man gøre? Se svaret fra fagspecialist og optiker hos Louis Nielsen her.

Afspilningshastighed:
Spørgsmål:
Jeg har i flere år haft noget skidt på mine hornhinder, kan man få renset sine hornhinder?
Det hjælper ikke med øjenskyl.
Med venlig hilsen
Jessiee
Svar:
Tak for dit spørgsmål.
Man kan godt have uklare hornhinder af forskellige årsager. Det kan i nogle tilfælde ligne skidt der sidder på ydersiden hvilket også kan fjernes, men ikke nødvendigvis uden risici. Jeg vil anbefale at du kontakter en øjenlæge for at få undersøgt hvorvidt det er skidt og hvor på (eller i) hornhinden uklarhederne sidder. Øjenlægen vil også kunne vurdere om det kan fjernes.
Venlig hilsen
Gitte Brink Kristensen, fagspecialist hos Louis Nielsen