Har fået sort “flue” for øjet: Er det farligt?
Fagspecialist hos Louis Nielsen svarer på spørgsmål i brevkasse om synstab.
Afspilningshastighed:
Spørgsmål:
Hej, jeg er begyndt at få en sort flue for mit ene øje, det ligner en lille sort banan flue der rykker sig rundt.
Det gik væk igen men er så kommet igen i dag, er det noget farligt?
Mvh Cathrine
Svar:
Hej Cathrine
Tak for dit spørgsmål.
En eller flere sorte ”fluer” opstår normalt i takt med at øjet ældes ligesom resten af kroppen.
Glaslegemet inde i øjet er en geléagtig substans, som ændrer konsistens til mere flydende hvori de faste stoffer klumper sig sammen og danner skygger/bevægelige ”fluer” som flyder rundt i øjet.
Det er altså en del af en helt almindelig aldringsproces, som i de fleste tilfælde er ufarlig.
Derfor kan det alligevel være en god ide at blive undersøgt hvis ”fluerne” er opstået pludseligt eller virker voldsomme.
Du kan kontakte både en øjenlæge eller en optiker, som har mulighed for at undersøge din nethinde.
Venlig Hilsen
Gitte Brink Kristensen
Klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen