Brug kontrast på mobilen, når synet driller
Få svar på hvordan du indstiller din smartphone, så en god kontrast hjælper dig til at læse og navigere på den lille skærm.
Afspilningshastighed:
Den rigtige kontrast mellem baggrund på din smartphone og tekst og apps gør det nemmere at læse og navigere på telefonen. Ofte hjælper en mørk/sort baggrund med hvid tekst gevaldigt på læsningen.
Alle nye telefoner og computere er faktisk født med indstillinger netop til at gøre det nemmere for personer med nedsat syn og høretab. Det kaldes tilgængelighed – prøv at søge på ordet ’tilgængelighed’ på din telefon eller computer, så vil du finde en masse indstillinger, du kan teste af.
Herunder en guide til at sætte kontrast på din telefon:
Få kontrast på iPad og iPhone
Du kan gøre to ting:
- Vælg Indstillinger > Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse
Prøv forskellige ting af: For eksempel ‘Forøg kontrast’ eller ‘Smart inverter’ - Eller søg på ‘Kontrast’
Vælg ‘Mørk’ på iPhone
Ønsker du mørk baggrund på telefonen kan du enten
- Gå til Indstillinger > Skærm og lysstyrke > vælg Mørk
- søge på Mørk på telefonen – vælg Udssende: Skærm og lysstyrke
Aktiver ‘mørkt tema’ på Android
Åbn indstillinger > Hjælpefunktioner > Farve og bevægelse > Vælg ‘mørkt tema
Prøv dig frem til andre smarte funktioner ved at søge på tilgængelighed