Guide til dig med nedsat syn: Få styr på motion

Senior mand og kvinde med briller løber tæt sammen i skoven
Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Med et begyndende synstab kan det være svært at få motioneret. Vi har samlet nyttige hjælpemidler og gode råd til at motionere med synstab. Al forskning viser at motion har en gavnlig virkning – både på synet, dit fysiske velbefindende og humøret.

Det vigtigste og bedste råd: Find en makker

Ikke kun ved synstab, men for al motion er det motiverende at have en makker. Ved et begyndende synstab, kan det pludselig føles mere usikkert at motionere selv. Måske skal du overvinde en stolthed og fortælle din makker at du faktisk har brug for hjælp. Men husk på at de fleste af os godt kan lide at blive spurgt om hjælp.

Det kan også være at der er løbeklubber eller andre hold, hvor du kan informere instruktør eller hele holdet om dit begyndende synstab.

TIP: Brug pandelampe til løbeturen i mørket

Pandelamper fås med forskellige lyskeglestørrelser, men det vigtigste er at den kan justeres, så den peger nedad på løbegrundlaget.

Digitalt hjælpemiddel: Pulsmåler

En vigtig del af motion er at registrere resultater og forhåbentlig kunne se en udvikling. Her er mange muligheder digitalt. En nem måde at komme i gang er at investere i en pulsmåler, se Flemming fra IBOS fortælle om pulsmåler på Youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=tu_sz4cwYdM

Bolde med lyd og badeudstyr til svømmeturen

I svømmehallen, til holdsport og måske endda i haven med børnebørnene kan det være nyttigt at benytte fysiske hjælpemidler. Det kan være diverse bolde med lyd, fodbolde, tennisbolde, bowlingbolde osv. Eller flydegenstande, der hjælper dig i svømmehallen eller på strandturen.

Du finder en fuld oversigt på Hjælpemiddelbasen (åbner i et nyt vindue)

Træn derhjemme – med en app eller to

Der findes en del gode apps, der kan hjælpe dig med både styrke, kondition og endda smertelindring. Få eventuelt hjælp til at få downloadet apps af dit barnebarn eller en anden, der er god til det digitale.

Sundhed.dk har udviklet app’en Træn smerten væk, hvor du kan sammensætte et lille forløb ud fra parametre, som hvor du har ondt, køn, alder og varighed af styrkeforløbet.

Find træn smerten væk til iOS (åbner i et nyt vidue)

Find Træn smerten væk til Android (åbner i et nyt vindue)

Apps til styrke og kondition

iOS – Seven minute workout challenge (koster penge)
Download i app store (åbner i et nyt vindue)

Android: 7 minutters træningsprogram
Download I Google Play (åbner i et nyt vindue)

Hvidt computer-keyboard hvor en finger holder CTRL tasten nede

Digitale hjælpemidler

Guide til digitale hjælpemidler: Bliv introduceret til gode apps og få masser af tips

Digital hjælp til et begyndende synstab