Giv dine gamle briller nyt liv – og hjælp andre til et bedre syn

Har du gamle briller eller solbriller liggende i en skuffe? Så kan du aflevere dem hos Louis Nielsen, som samler brugte briller ind til børn og voksne i Tanzania.

Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Måske har du fået nye briller og gemt de gamle i en skuffe. Eller måske har du solbriller liggende, som du ikke længere bruger. Andre kan få glæde af dine gamle briller.  

Optikerkæden Louis Nielsen samler nemlig brugte briller og solbriller ind i alle sine 80 butikker i Danmark. 

Brillerne skal hjælpe børn og voksne i Tanzania, hvor mange mennesker ikke har råd til at købe briller eller få undersøgt deres syn. 

Sådan kan du hjælpe 

Det er nemt at give dine gamle briller videre. 

Du skal blot finde de briller og solbriller frem, som du ikke længere bruger, og aflevere dem i en Louis Nielsen-butik. 

Du kan aflevere: 

  • Briller med styrke 
  • Læsebriller 
  • Solbriller med styrke 
  • Solbriller uden styrke 

Brillernes mærke og hvor du har købt dem, er underordnet.  

Brillerne kan gøre en stor forskel 

I Tanzania er der stor mangel på optikere, og mange mennesker har ikke råd til briller. 

Derfor kan et par brugte briller gøre en stor forskel. 

I november 2026 rejser et hold medarbejdere fra Louis Nielsen til Tanzania. Her vil de undersøge synet hos børn og voksne og uddele gratis briller, der passer til deres behov. 

Også solbriller er efterspurgte, da de kan beskytte øjnene mod solens skadelige stråler.  

Du kan aflevere briller i Louis Nielsens butikker hele året, da der er planlagt flere ture fremover. 

Gamle briller bliver genbrugt på flere måder 

Ifølge en undersøgelse fra maj 2026 har 3 ud af 4 danske husstande briller liggende, som de ikke længere bruger. 

Måske gælder det også hjemme hos dig. 

Briller og solbriller i god stand kommer med til Tanzania. De briller, som ikke tages med til Tanzania, bliver sendt til genanvendelse. På den måde kan materialerne bruges til andre formål. 

Så find gamle briller frem og være med at til at give et andet menneske et bedre syn. 

Emner: