Kirsten havde grøn stær: Mærkede ikke synet var i fare
61-årig Kirsten Wissing tog til Louis Nilsen for at få nye læsebriller. En synstest med sundhedstjek viste, at trykket i hendes øjne var alt for højt, selvom hun ikke selv kunne mærke noget.
“Jeg havde forventet, at jeg bare skulle ind til en synstest og så afsted igen.”
Da 61-årige Kirsten Wissing tog til Louis Nielsen i Horsens, fik hun ikke bestilt nye læsebriller i første omgang. Optikeren i butikken opdagede nemlig, at hun havde tegn på øjensygdommen grøn stær.
“Jeg sagde ja til et sundhedstjek af øjnene, da de tilbød mig det, men jeg tænkte ikke videre over det. Først da optikeren spurgte, om der var øjensygdomme i familien, tænkte jeg, at noget måske var galt,” fortæller hun.
Det var optiker hos Louis Nielsen i Horsens Trine Holmgård Christophersen, som målte et
for højt tryk i øjnene på Kirsten. Det kan være tegn på grøn stær.
“Trine fortalte mig, at mit tryk var for højt, og at det skulle undersøges nærmere hos en
øjenlæge, inden jeg kunne få nye briller,” fortæller Kirsten Wissing og tilføjer, at hun var
overrasket, for hun havde ikke selv mærket, at noget var galt.
Kunne have mistet det
“Det er vildt at tænke på, at jeg slet ikke mærkede noget, men faktisk kunne jeg have mistet synes. Jeg troede, at kroppen ville give besked, hvis noget var galt,” siger Kirsten Wissing.
Fik behandling ved øjenlægen
Dagen efter kom hun til øjenlægen, fordi hendes tryk i øjnene var markant højere end normalen.
“Øjenlægen sagde, at det var godt, at jeg var kommet, fordi det høje tryk skulle behandles hurtigt. Jeg fik øjendråber i første omgang, og for nylig har jeg fået en øjenlaseroperation, så jeg ikke behøver at dryppe øjnene hver dag,” fortæller Kirsten Wissing.
Ny maskine kan afsløre tidlige tegn
Bliver grøn stær ikke opdaget i tide, kan sygdommen indskrænke synsfeltet gradvist og
snigende. Mange patienter opdager det ikke, før øjensygdommen er mere fremskreden, og uerstatteligt syn er gået tabt.
Det forklarer Lise Lønstrup, som er medejer
af Louis Nielsen i Horsens og chefoptiker i butikken. Hun og kollegerne kan opdage tegn på sygdommen ved et sundhedstjek af øjnene.
Her kan butikkens medarbejdere med avanceret udstyr måle trykket i øjnene, og en ny OCT-maskine kan med et digitalt 3D-scan af nethinden se forandringer i det såkaldte nervefiberlag i nethinden.
Det kan bedre end de hidtidige undersøgelser afsløre helt tidlige tegn på grøn stær. Dette forår installeres OCT i samtlige Louis Nielsen-butikker i landet.
Værd at vide
- Grøn stær er en af de hyppigste årsager til udtalt synsnedsættelse og
blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet
forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn. - Hvisgrøn stær er i din nærmeste familie, er det særligt vigtigt, at du får
undersøgt dit syn regelmæssigt, da du i så fald også kan være disponeret
for det. Risikoen for at udvikle grøn stær stiger fra 40-årsalderen. - Ved en synstest med sundhedstjek hos Louis Nielsen kigger optikerne
blandt andet efter tegn på øjensygdommen grøn stær. Med nyt, avanceret
udstyr, kaldet OCT, har de mulighed for at opspore tidlige tegn på
sygdommen bedre end tidligere.
“Jo tidligere vi opdager grøn stær, jo hurtigere kan øjenlægen sætte ind med behandling og sørge for, at synet ikke tager skade,” siger Lise Lønstrup og fortsætter:
“Hvis folk får undersøgt synet med sundhedstjek regelmæssigt, stiger chancen for at finde tegnene i tide.”
Lise Lønstrup forklarer, at grøn stær ofte ikke giver symptomer, før sygdommen allerede har beskadiget synet.
Derfor er jævnlige undersøgelser af øjnene det eneste, der kan fortælle, om du går rundt med grøn stær i et stadie, hvor du endnu ikke selv mærker noget til det.