Sådan slår du undertekster til

Læs guiden, om hvordan du let får undertekster, når du ser dansk eller udenlandsk tv.

Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

For mange er den en hjælp også at have underteksterne slået til. 

De enkelte tv-stationer bruger forskellige tekst-tv-sider til at vise teksten, og en stor del af for eksempel DR’s danske programmer kan ses med danske undertekster, hvis man tilvælger teksterne på tekst-tv.

Her skal du gå ind på side 888 for at slå tekster til på DR1 og DR2.

Hvis du derimod ønsker at få sat undertekster på TV 2-programmer, kan du slå det til på side 399 for TV 2, side 398 for TV 2 Charlie, side 397 for TV 2 Fri.

Derudover har du også mulighed for at vælge undertekster til på en række udenlandske kanaler ved hjælp af tekst-tv, så du for eksempel får tyske undertekster på de tyske udsendelser.

Smart TV og streaming

Når du ser fjernsyn på dit smart TV eller streamer på computer, tablet eller smartphone, kan du finde et særligt undertekst-ikon, du skal trykke på. Hvis du skifter program, skal du trykke på ikonet på ny.

Ikonet ser sådan ud [=] på blandt andet programmer fra DR og TV2.

På disse tekst-tv-sider kan du få undertekster på udenlandske kanaler:

Norge 1: side 777

Norge 2: side 698

Sverige 1: side 199

Sverige 2: side 199

Tyskland 1: side 150

Tyskland ZDF: side 777

Tyskland N3: side 150

Tyskland NDR og ARD: side 150

Kilde: Høreforeningen

Emner: