Driller synet? Indret hjemmet smart
Få inspiration til belysning, smarte fifs og gode råd til oprydning,

Afspilningshastighed:
Der er en række ting, du kan gøre i dit hjem, når dit syn begynder at drille. Meget af det kan du gøre med ting, du allerede har.
4 råd til belysning
Den rigtige belysning kan gøre underværker
- Når du læser: Sæt direkte spotlys på det, du læser – gerne med en afstand mellem lampe og læsestof på 20-30 centimeter. Vælg lyspærer med hvidt lys/3500-4500 Kelvin.
- Sysle-arbejde, håndarbejde eller andet nørklearbejde: Her er direkte spotlys også gavnligt. Overvej at investere i en luplampe, der netop kan forstørre og belyse på samme tid.
- Sæt lamper i alle hjørner – det skaber god belysning til at orientere sig i rummet. Her kan du med fordel vælge lamper, der giver dæmpet og varmt lys.
- Udskift sparepærer med LED pærer, der generelt giver bedre lys, sparer på energien og derfor giver dig flere penge i pungen i sidste ende.
Tænk over kontraster
Når tingene begynder at flyde lidt sammen, kan fokus på kontraster i din indretning hjælpe dig:
1. Dæk bord med kontraster: Marker den hvide tallerken på det hvide bord ved hjælp af en farvet dækkeserviet
2. Service: Server farvet mad og drikke i lyse skåle, fade og kopper, for eksempel kaffe i lys kop. Har du lyse madvarer, som for eksempel havregryn eller ris, er det smart at servere i en farvet skål.
3. Marker de vigtige steder med stærke farver. Bor du for eksempel med trapper, kan du markere trappetrinene med afmærkningstape. Eller sæt puder i kontrast i hjørnerne på sofaen.
Ideer til din oprydning
Det er jo altid godt at give sit hjem en overhaling og få ryddet ud og op. Her er lidt inspiration:
Oprydning af åbne flader – med belysning på vigtige genstande. Find faste pladser, for eksempel til nøglerne eller brillerne.
Fjern tæpper med høj kant fra steder du færdes meget/trafikerede områder (medmindre de har en stærk farve).
Sørg for faste pladser til tingene i køkkenet og aftal med din partner eller børn, at I holder det sådan.