Grus i øjnene efter operation for grå stær? Lis opdagede, at hun havde efterstær

Op til 10 procent får efterstær efter en operation for grå stær. Men der kan gå alt fra fire måneder til flere år efter operationen, før generne sætter ind. Få Lis’ historie og gode råd.

Lis sidder i lænestol og kigger med briller på sit håndarbejde
Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

For 79-årige Lis Bjorholm føltes det som om, hun konstant havde grus i øjnene. Men især når Lis sad med yndlingssyslerne, mærkede hun generne i øjnene. Lis elsker at hækle og sy patchwork. Og det vil hun gerne blive ved med og helst på samme måde som før.

”Det skal være sådan, at man fungerer og kan gøre det, man vil, og det kan jeg ikke, hvis jeg ikke kan se,” fortæller Lis.

’Mit bedste råd er at handle på det’

Lis reagerede hurtigt på følelsen af grus i øjnene. Genen kom cirka 3 år efter en operation for grå stær. Hun fik en aftale hos øjenlægen og fik hurtigt behandling derefter. Lis er da heller ikke i tvivl om, hvilket råd hun vil give videre til andre, der oplever gener i øjnene:

Få det gjort! Tøv ikke med at gå til øjenlægen, du skal selvfølgelig have det ordnet.”

Behandling for efterstær gik hurtigt og var smertefri

Behandlingen var hurtigt overstået og på ingen måde ubehagelig.

“Jeg skulle kigge ind i et apparat og fik så laser. Der var ingen smerter overhovedet, og fra start til slut tog det kun 5 minutter.” Fortæller Lis, der dog synes, at følelsen af grus i øjnene ikke er helt væk.

“Jeg ER utålmodig. Det siger min øjenlæge også. Men lægen siger, at det er helt væk, og at jeg skal være tålmodig. Derfor er mit råd til tiden efter behandling af efterstær, at tage det roligt og lige klappe hesten. Det er ikke min stærke side,” griner Lis og understreger, at synet overordnet er rigtig godt her cirka et år efter behandlingen for efterstær.

“Mit syn er så godt, at jeg ikke behøver hjælpemidler”

Mange seniorer begynder at bruge hjælpemidler, når synet med alderen begynder at drille. På spørgsmålet om Lis for eksempel bruger en luplampe, når hun hækler eller syr patchwork, lyder svaret prompte:

Nej, det har jeg slet ikke brug for.”

Om efterstær

Efterstær er en bivirkning fra en grå stær-operation.

Cirka 10 procent oplever efterstær.

Efterstær opleves som tiltagende sløret synsnedsættelse.
Behandling er laserbehandling. Det er smertefrit og går hurtigt. Indgrebet tager ganske få minutter og foregår med lokaldråbe­bedøvelse.

Kan det komme igen?
Nej, efter behandling er dit syn klart igen, og der kan ikke komme ny efterstær.

Senior mand sidder på et kontor bag computer, smiler og holder briller i hånden.

Læs også:

Få Allans råd til før, under og efter operation for grå stær

Få Allans historie her