Her er tegnene på AMD
AMD opdages via sløret syn eller mørke pletter. Øjenlægen bekræfter det med tests og scanninger. Tidlig opdagelse øger chancen for at bremse sygdommen.

Afspilningshastighed:
Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er en af de mest almindelige årsager til synstab hos senioerne.
Sygdommen påvirker makula, den del af øjet, der gør det muligt at se detaljer skarpt.
Og tidlig opdagelse af sygdommen er afgørende for at bremse den negative udviklingen for synet.
Hvad er AMD?
Der to typer af AMD – våd AMD og tør AMD.
Våd er den farligste og heldigvis også den sjældneste. Op mod 85-90 procent med øjensygdommen har tør AMD.
Ofte begynder de første tegn på AMD at vise sig fra 55-års alderen, og hele 30 procent af seniorer mellem 60 og 70 år har forstadier til AMD. Hver fjerde dansker over 70 år døjer med sygdommen.
Du kan læse meget mere om AMD her.
Her er tegnene du skal holde øje med
De første symptomer på AMD kan være svære at opdage, da de udvikler sig gradvist.
Ifølge John Hopkins School of Medicine i USA er de almindelige tegn:
- Slørede eller forvrængede linjer i synsfeltet.
- Vanskeligheder med at læse eller genkende ansigter.
- Øget følsomhed overfor stærkt lys.
- En mørk eller tom plet i det centrale syn, som på billedet øverst i artiklen.
Hvis du oplever disse symptomer, bør du kontakte en øjenlæge.
Diagnose hos øjenlægen
AMD opdages ved en grundig øjenundersøgelse. Typisk bruges følgende metoder:
- Synstest: Øjenlægen tester, hvor godt du kan se detaljer.
- Amsler-gitter: Et simpelt diagram med linjer hjælper med at afsløre forvrængninger i synet.
- Øjenbilleder: Scanninger af nethinden viser ændringer i makula, der indikerer AMD.