Sådan træner du dit syn efter en hjerneskade

Du kan med simple øvelser træne dit syn, hvis du har haft en skade i hjernen. Det kræver blot, at du er hjemme samt er frisk på en tur i det fri.

Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

En hjerneskade kan godt påvirke ens syn.

Derfor har Region Midtjylland samlet en liste med øvelser til at træne synet efter lige præcis sådan en skade.

Læs herunder tre af øvelserne til at træne synet efter skade.

Med blikket fikseret skal du dreje hovedet

Sid på en stol og hold blikket fokuseret på et punkt, som er placeret 1½-2 meter fra dig. Drej hovedet fra side til side uden at slippe blikket fra punktet.

Progression:

  • stå ved et bord og støt dig til bordet. Gentag øvelsen
  • Stå uden støtte og gentag øvelsen
  • Stå med blikket fokuseret på et punkt i øjenhøjde. Gå tættere på, mens du gentager øvelsen med hoveddrejning fra side til side

Få blikket ud til siden

Sid på en stol og dæk dit modsatte øje til. Hold en pen ud i strakt arm.

Hold hovedet fikseret og flyt penen.

Følg penen med øjet og hold stillingen i 5 sek.

Træn fokuspunkt i bevægelse

Tag en tur udenfor og find objekter i omgivelserne, som du kan fokusere på.

Det skal være noget, som er langt væk fra dig, og noget som er tæt på.

Hold hovedet i ro.

Flyt dit fokus i mellem de to objekter.

Hvis du bliver svimmel eller træt i øjnene så hold pause.

Du kan læse om flere øvelser her.

Emner: