“Hvad er grå stær og hvordan opleves det?”

I SynsTabs nye brevkasse svarer fagspecialist Gitte Brink Kristensen fra Louis Nielsen på spørgsmålet om grå stær.

Senior mand set bagfra får tjekket synet
Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Svar: Grå stær er en helt almindelig forandring af øjets linse, som bliver uklar. Forandringen sker langsomt, som man bliver ældre, men det kaldes først grå stær, når linsen er blevet så uklar at det påvirker synet. Perioden med påvirket syn kan forandre sig hurtigt fra godt syn til meget uklart, men også trække ud, så synet kun er lidt uklart over mange år.

Grå stær kan opleves som tåget syn på både afstand og nær, og nogle gange kan man endda få dobbeltsyn. Det kan være svært at se både i lav belysning, men man kan også nemt føle sig blændet i høj belysning. Farver kan opleves som falmede eller man kan opdage at andre ser farver på en anden måde end en selv.

Oplever du symptomer på grå stær, vil optikeren kunne se, om der er tegn på grå stær i en grad, som giver anledning til at henvise til øjenlæge, som så kan diagnostisere og vurdere behovet for operation.

Læs mere om grå stær her

Med venlig hilsen
Gitte Brink Kristensen, fagspecialist hos Louis Nielsen

Har du et spørgsmål?

Klik dig videre til brevkassen og få svar fra eksperter i syn og rettigheder ved synstab

Stil et spørgsmål