Symptomer på farlige øjensygdomme: Her er det, du SKAL vide som senior

Faktisk kan symptomerne på nogle af de farligste øjensygdomme være næsten umærkelige. Få svar på hvad du skal gøre

Ældre kvinde smiler mens hun er til øjentjek hos optiker
Få teksten læst op

Afspilningshastighed:

Især 3 øjensygdomme er udbredt blandt seniorer. Det drejer sig om AMD, grå og grøn stær. Men du skal også kende symptomerne på nethindeløsning, så du kan handle hurtigt, hvis du oplever symptomerne beskrevet herunder.

Der er også en række andre typiske øjensygdomme, som er knap så farlige. Find dem på oversigten over øjensygdomme her

Disse 4 øjensygdomme skal du være opmærksom på som senior

  1. Du ser sløret i midten af øjet, men kan se i yderkanten af dit synsfelt. Dit syn driller, når du skal læse og se TV. Du ser lige linjer bugtet.
    Det kan være tegn på AMD:
    Læs om øjensygdommen AMD her

    Book tid hos en øjenlæge
  2. Dit syn er generelt blevet dårligere, og det kan ikke korrigeres med briller. Det drejer sig både om det lange og det korte syn. Du er lysfølsom og bliver blændet af skarpt sollys eller modkørende biler. Du ser dobbelt og oplever farver, anderledes end du gjorde før.
    Det kan være tegn på grå stær:
    Læs om øjensygdommen grå stær her
  3. Du har kikkertsyn – du ser centreret og kan ikke se ting i yderkanten af dit synsfelt. Du oplever også natteblindhed, og måske også at du snubler mere og går ind i ting.
    Det kan være tegn på grøn stær:
    Læs om øjensygdommen grøn stær her
  4. Du ser – flere og flere – sorte partikler, populært kaldet flyvende myg. Dit syn sløres, så det føles som et gardin, der trækkes ned over øjet. Du oplever forstyrrende lysglimt.
    Det kan være tegn på nethindeløsning:
    Læs om nethindeløsning her

Få tjekket dine øjne jævnligt

Med alderen stiger risikoen for at få øjensygdomme, der uopdaget kan resultere i stærkt svækket syn eller ligefrem blindhed. Derfor bør du får tjekket dit syn jævnligt. Især fordi at øjensygdommene AMD og grøn stær kommer snigende, fordi synssvækkelsen bryder meget langsomt frem. Derfor er det meget vigtigt at du får tjekket dit syn jævnligt.

Hvornår er det akut?

Oplever du pludselig forværring af synet, skal du bestille en akuttid hos din øjenlæge. Hold øje med disse symptomer:

  • Stærke smerter, eventuelt også røde øjne.
  • Pletter eller dobbeltsyn.
  • Lysskyhed.
  • Gardinfornemmelse.
  • Pludseligt og hurtigt synstab.
  • Fuldstændig synstab på det ene øje.

Alle øjenlæger har akuttider.

Hvad gør jeg, hvis jeg akut har brug for hjælp uden for øjenlægens åbningstider?

Du skal ringe til akuttelefonen i din region.
Hverdage mellem klokken 16 og klokken 08, i weekender og på helligdage.

Region Hovedstaden – ring 1813

Region Midtjylland – ring 70 113 131

Region Nordjylland – ring 70 150 300

Region Sjælland – ring 70 150 708

Region Syddanmark – ring 70 110 707

Har du et spørgsmål?

Klik dig videre til brevkassen og få svar fra eksperter i syn og rettigheder ved synstab

Stil et spørgsmål